Natur

morgensol
maler
dråber

gylden tåge
ånder ud
i skov

slank fugl
spadserer
i vand

Kroen

I gruset ses borde
med snavsede duge
og ukrudt som ingen
har orket at luge

I tagrenden hænger
kulørte lampetter
og pladshunden hyler
så spurvene letter

I nærheden sidder
en mand hvor parykken
er fastgjort med plaster
og kæmper for lykken

Rædsel

På isen fryser mågen fast
et vindpust løfter fjer på liget
Med næbbet spærret delvist op
kom kuldedøden midt i skriget

En mågekrop på mathvid is
alene midt i fuglevrimlen
Det runde øje stirrer vildt
I rædsel stirrer det mod himlen

Jeg bærer på det øjes angst
den vilde rædsel slipper ikke
Tør hun ikke elske nok
må jeg fryse eller tigge