Digthaven - logo

Returknap

Udgivet d. 17. februar 2003

Digt af carl-christian biehl simonsen

 

ved stamtræets rødder
måtte jeg vende jer ryggen
og løbe min vej

og jeg løb helt ind i skoven

morgendugfrisk er jeg
men jeg føler og smager blød gråd i ansigterne
nu
her i mit hjem
er min krop
helt vidunderlig tung
af hjemve og glæde

jeg går helt ene
i skoven af vildsomme træer
under knagende grene
er hos mig
neddryp
af væde og lys
på min hud
i mine sitrende øjne
jeres vinken og kalden
hænder og stemmer
jeg har kendt
så længe
jeg ved

jeg skal vise jer skoven
når vi mødes en dag
uden rædsel for dyr
og det spættede sollys

 

Returknap

copyrigth Digthaven 2000-2003