Digthaven - logo

Returknap

Udgivet d. 17. februar 2003

Digte af Isfahan

 

Angrebet

Jeg er angrebet
Fortabt i fremtiden
Jeg er angrebet
Fortabt i fortiden

Denne endeløse sitren
Håbet om nutiden
Men jo mere jeg prøver, jo mere håbløs bliver det
Kunne jeg dog bare kontrollere mig selv

Søgen efter det smukke ødelægger
Perfektionens lidelser styrer
Målet med livet skaber min bekymring
Målet med livet umuliggør sig selv

Allerhelst ville jeg leve som fuglen
Fri for mål, fri for bekymring, kun styret af instinkt
Men igen det er jo et mål

Alkohol kan lindre
Sport kan lindre
Fordybelse kan lindre
Men de bidrager også til den onde cirkel
Har man først spist af æblet, er der ingen vej tilbage

 

Spørgsmål der kan besvares

Er narcissisme fremtiden?
Er narcissisme fortiden?
Er vi ulykkelige fordi vi har glemt den?

Leder vi efter den i alkohol?
Er dyr de perfekte narcissister?
Vil vi være dyr igen?

Kan fremmedgørelsen kureres af narcissismen?
Er gud narcissist?
Tilbeder vi så os selv på en ambivalent måde?

Skal vi bare acceptere det, og gøre de kommende generationer lykkelige igen?

 

Måske Profet

Se livets fulde begrænsning
Se gudernes paradoks

I en dunkel tid hvor frygten regerer
I en opløsningens tid hvor skammen paralyserer
Da foragtes de af livet
Da drages de af døden

Find kløften mellem liv og død
Find troen på håb og kærlighed

Dér, i individualismens edderkoppespind
De finder deres glemte sårbarhed
Dér, i narcissismens altfortærende bål
Vil de fornægte deres falske guder

Forstå dødens enorme potentiale
Forstå naturens skjulte hævn

 

Returknap

copyrigth Digthaven 2000-2003