Digthaven - logo

Returknap

Udgivet d. 17-02-2003

Digt af Kristian Kimer

 

Væsen

Er vi det sidste væsen?
stirrende efter lyset,
i savlende vold og længsel,
under en mørk himmel,
der aldrig kan føde andet end uendelighed.

Er vi det sidste væsen?
delt i poler, farver og køn,
på hver sin iskappe,
på hver sin side af en mennesketom klode,
under en ensom måne
vi aldrig begge kan se.

Er vi det sidste væsen?
søgende efter lyset
efter månens flugt mod horisonten.
Er vi det første væsen,
når vi mødes på et ravnesort ækvator
og skaber morgendagens verdner,
fra klunke til klode,
fra æg til univers.
Fra det sidste væsen,
til det sidste vers.

 

Returknap

copyrigth Digthaven 2000-2002