Digthaven - logo

Returknap

Udgivet d. 19-10-2002

Digte af Poul Richard Gefke Jensen

 

Målet?


Ser på mennesker som vrimler
i gadernes hav af

-STØJ-OS-BLINKENDELYS-

Lysets blinkende tricolore
stopper ved rødt...
får den travle by til at standse åndende op.

I en brøkdel af et sekund kigger de op
- stirrende ansigt til ansigt -

kigger rastløst -på evighedens tidsmåler-

der tikker afsted med lydens hastighed.

ENDELIG..!
Lyser deres grønne ledestjerne


KØDRANDEN

strømmer mod de ukendtes mål
..hør!

Skridtene i den travle bys gader som

RUNGER

"Vi må nå at indhente tiden
der er millioner af lydløse skridt foran...!"

 

Hvem er du?

Her er Jeg'et.

-Ulve i fåreklæder-


Her er Jeg'et.
Tomhed er gud og
skal fyldes til
vanviddets rand.

Her er Jeg'et.
I selvophøjet ligegyldighed
forklædt som styrke.

Her er Jeg'et.
Jeg'et som folkets profet,
der skubber til angstens
fortrængte skygger,


for
angst og kynisme
er drivkraften i skabelsen
af verdenshistorien.

Hvem er du?

Her er Jeg'et
med smerten
iklædt vrede og
selv-/fornægtelsens
tavshed.

 

Returknap

copyrigth Digthaven 2000-2002