Digthaven - logo

Returknap

Udgivet d. 17. februar 2003

Digte af Rune Damgaard

 

Kynikeren og den naive:

Livet er én lang venten.
Venten på det vi begærer,
men aldrig får.
Vi bliver ved at vente.
Uanset hvor nær vi er
det vi søger,
så er det aldrig det rigtige
- det perfekte.
Og det er sandt.
Det er ikke det perfekte,
for det findes ikke.
Lad være med at vente på det.
Men det forstår vi ikke.
I vores lille egocentrerede verden
kan vi ikke se,
at verden ikke er skabt for os,
men vi for den.
Kynisk - ja!
Men hvad er kynisme?
Er kynisme ikke bare,
at sige den ubeskårne sandhed?
Ret mig, hvis jeg tager fejl,
men er det ikke sådan?
Sådan at vi mennesker ikke
kan tage til takke med noget.
Er der noget, der er godt nok?


Jeg ved, hvem jeg er.
Jeg ved, hvad jeg vil.
Jeg ved, hvad jeg begærer,
og jeg ved, at jeg kan opnå det.
Jeg elsker,
og bliver elsket
af den perfekte.
Det smukkeste væsen på vor jord - unikt.
den verden, som er skabt for mig,
ligger nu åben for mine fødder,
jeg skal bare springe i.
Jeg har min frihed,
til at gøre hvad jeg vil.
Verden indrettes efter mig,
efter mine behov.
Ingen bestemmer over mig.
Naiv - Nej, slet ikke!
Jeg ved hvordan det hænger sammen,
og ingen skal overbevise mig
om det modsatte.
Kynikeren er blot et menneske,
der anser andre for lige så miserabel,
som han selv.


Dig, der aldrig kom:

Jeg er træt,
træt af at vente.
Natten er faldet på nu.
Den er hældt ud over mig,
som den varmeste og sorteste kaffe,
og jeg,
jeg er bare sukkerknalden,
på bunden af koppen.
Langsomt opløses jeg i fortvivlelse.

 

 

Jeg er ikke længere en del af jeres latterlige system,
Jeg er forbi det, langt forbi,
Jeg lever i min egen verden nu,
En verden af sorg og frustration.

Ingen vil nogensinde genkende mig,
Et hvert minde om mig er væk,
Jeg er en skygge af mig selv,
Jeg huskes kun, som et deja vu.

Så følg mig nu,
Til mig verden af ensomhed,
Mens jeg druknes i fortvivlelse.
Mit sind har forrådt mig,
Mine paranoia tager kontrollen.

Jeg må væk fra dette sted,
Og jeg drages dertil,
Hvor nektar og harpespil,
Er alt hvad der er, at bekymre sig om.

Jeg er træt af dine løgne,
Disse tanker fylder mit sind,
Det sortner for mine øjne,
Endestationen er nu endelig nået.

JEG ELKSER DIG!
Det var mine sidste ord,
Jeg er væk nu - væk for altid...
Jeg svæver allerede langt over jeg alle!


"And that's how it goes.":

En dag starter det hele.
Vi fødes.
Du vil prøve at forme dit eget liv -
en lykkelig barndom, god uddannelse,
godt job, kone og børn...
Prøv, men du kan ikke.
Du vil ikke få det lykkelige liv du drømmer om.
Du kan prøve, men du lyver bare for dig selv.
Verden ER imod dig.
Der er så meget rædsel og sorg.
Du prøver at hjælpe,
men du kan ikke.
Du er bare en ubetydelig prik i denne verden,
du kan ikke gøre en forskel.

En dag ender det hele.
Vi dør.
Du kan ikke undgå det,
og lad være med at prøve.
Du lyver for dig selv,
når du prøver at forbedre verden,
for du kan ikke.
Vores verden er kold og ond.
Se fakta i øjnene:
du er ligesom alle andre -
den samme biologiske masse.
Du VIL dø... måske snart,
og kun få vil erindre dig -
så mange vil glemme.
Når du står ansigt til ansigt med døden,
vil den skrige dig lige ind i hovedet:
DU HAR IKKE GJORT EN FORSKEL...
og det sikkert og vist - det har du ikke.

Ingen på jord kan ændre på dette,
og Gud vil ikke,
for hvad er vendens problmer set fra Orions Bælte?
Derfor vil det fortsætte sådan i al eveighed.

Men alt dette skal du slet ikke tænke på -
prøv for en gangs skyld at glemme de kolde fakta.
Lev, som kunne du gøre en forksel,
som kunne du være lykkelig,
som var du unik.
Så vil du måske virke lykkelig,
og dermed måske skubbe dine sorger væk,
langt, langt væk.
Lev dit liv i din imaginære gode verden,
og tænk ikke kun på dig selv.
Hjælp dine venner og og dem der er dig nær.
Måske ser det ud som om vi gør en forskel,
hvis vi står sammen og hjælpes ad.
Hjælp hvor du kan,
dine venner, dem der er dig nærmest - alle.
Når dagen så kommer,
hvor du står ansigt til ansigt med døden,
vil de - dine venner - måske alligevel sige:
du HAR gjort en forskel.

 

Returknap

copyrigth Digthaven 2000-2003