Digthaven - logo

 

Returknap

Udgivet d. 5. juni 2003

Digte af

L. Lokhart

 

 

Belysning

Jeg ser min hud strejfet af brisen,
og skælver en smule i min undertrøje,
lytter vemodigt til sensommervisen,
men sanser tendenserne støje.

Anna hun sidder og fletter en krans,
- sådan vandt hun engang en konkurrence,
men denne fletter hun til bo den trans,
han prøver at kombinere en balance.

Dette er tiden, og den bli'r næppe bedre.
- Vi bruger den fortsat til hvad vi vil,
mænd bliver mødre og kvinder bliver fædre,
hvad behøver vi i grunden moralen til...

Bo skuler til Allan, mens Anna hun fletter.
- Hvilket virvar her i aftenbrisen;
der findes kun de grænser facaden sætter
og mine stopper ved sensommervisen!


(Den uendelige historie)

...en stille drøm og vi er nær
den slørede gang til det ukendte
en vej meget gået men aldrig set
én allé fuld af forhindringer,
som nemt bliver årsag til blå mærker.
- I blinde går man ofte skævt
og så tager det tid at rette op.


Lammet af naturen

Nyt liv popper frem
en hybenbusk i flor
jeg ligger stille på en bænk
og tænker på i fjor
- da lå jeg her det samme sted
og nød en vild aroma
en tålmodighed umådig stor
foreviger min frie koma.

Jeg drømmer om et synsbedrag
jeg aldrig siden så
min krop den vender alle krav
og kramper for at gå,
men dækkes dirrende af den stigende dam
gammel gul og blå
agerer jeg mig håbløs handlingslam.


Ego-Serenade ((trippet))

Al den trøst
jeg henter for mig selv
alverdens fantasier
om alt hvad der er vel
jeg render rundt i ring
og kender ingen ende
løber blottet bort
ingensteds at kende
men ved en fremtid lys & mild
der redder mig fra flippet
og kender ikk' til anden savn
end al den jeg har glippet

 

Returknap

copyrigth Digthaven 2000-2003