Digthaven - logo

 

Returknap

Udgivet d. 9. august 2004

Digte af

Helle Dansbo

 

 

Tro

Troens blide hånd,
Skubber kærligt i ryggen,
Når ikke andet vil.

Nogle har ikke andet,
Men de skal ikke dømmes,
Det er deres valg,
Måske ikke dit.

Måske vælger du slet ikke,
Bliver tvunget ind i noget,
Revet med strømmen,
I en endeløs storm.

Er din families valg,
Det rigtige,
Svaret findes ikke her,
Ikke andre steder,
End i dig selv.

Måske tror du,
Til døden jer skiller,
Måske tror du slet ikke.

Har du en gud?
Eller tre?
Har du håb i troen?
Eller tvivler du?

Tro ikke blindt,
Tro med hjertet.



Savn

Du kørte væk,
Smækkede bildøren,
Så dig aldrig tilbage.
Mine øjne hvilede på din nakke,
Indtil den blot var en plet bag en rude langt borte.

På rystende ben,
gik jeg ind til en hverdag,
Uden dig!

Det du satte i gang i mig,
Døde dag for dag,
Det du lærte mig,
Forsvandt fra mit sind.

Kun en streng binder os sammen nu,
Strengen som vores hjerter har spundet.

Med tårer i øjnene,
Forstår jeg,
Selvom du forlod mig,
Tog du mit hjerte med.


Smadret hjerte

Tusind stykker,
Fint, fløj de med vinden,
Spredte sig,
Blev umulige at finde,
Umulige at lime sammen igen.
Hårdt og brutalt, blev de revet over,
Hårdt og brutalt, og helt uden grund.
Tusind stykker af et hjerte,
Hvordan kunne det ske?
Tusind stykker af et uskyldigt hjerte,
Hvorfor?


Hvordan kan det være?

Hvordan kan det være?
At tiden står stille,
så snart du står på toget,
og er væk!
Hvordan kan det være?
At tiden flyver af sted,
så snart du er her,
ved min side!
Hvordan kan det være?
at mit sind går i stå,
når din nærhed forsvinder.
Hvordan kan det være?
At livet giver mening,
bare ved at se dig,
smile og le.
Hvordan kan det være?
At med dig,
bliver mine drømme opnåelige,
og værd at kæmpe for.
Hvordan kan det være?
At med din hjælp,
driver tårerne i mit sind stille bort.

Er dét kærlighed?

 

Returknap

copyright Digthaven™ 2000-2004