|
Årstider
Årstider gled hen over os og væk.
Jeg stod tøvende og trådte ud,
da årstiden svævede ind over mig og forbi.
Mennesker gik mod et mål der fra, hvor jeg var.
Somme tider ønskede jeg, de kom mig i møde,
mens målet stod og så på.
Jeg forsvandt ind i årstiden uden dem,
og væk i skyer, regn og bjerge de så på.
Nogle gange stoppede de mig eller op og så til.
Så ønskede de aldrig at lade en årstid glide forbi
igen.
Alger i mosen
Iltsvind kom ind, de røgfri går ud.
Med voldsom magt pisker de til afmagt,
istemt på rim med fredspagt af smæld på klichèrs
tretakt.
I bagslag.
Gode tæsk er modbydeligt groteskt sjov,
skamferet til falds på metermål.
Så spring over, når alt bliver omkvæd i volt uden
stereo-undercover på røven.
Brændt af på poser og smidt i floder,
ser de os vandede fra af bundfaldets forsvinden
til ilt, og vi flyder som alger i mosen.
|
