Digthaven - logo

 

Returknap

Udgivet d. 24. april 2005

Digte af

julie menck-thygesen

 

 

sjælen der gløder

sjælen der bløder
ser sig selv i spejlet
at se sit indre sin ånd der på
man forstår sit væsen selv om der er fejl
og gode sider
alt løber frem foran sig
i et sekundt at forstå sit indre spejlbillede
at se sit sind som energi
at forstå sin indre sjæl
det guddommelige der er til
dette er et sandt mirakel
at der er en sjæl en ånd
at have en ud af kroppen oplevelse ser
man sig selv som den man er som sjæl
man forstår det hele megetc bedre
som sjæl på sin vandring er glemt
hvor man egentligt stammer fra
og man husker dette er guddommeligt
at man blir mindet sin sjæl
og hvem man er dette er et universelt billede
som maler med sin gud alt stammer derfra
og man ser det med andre øjne
man forstår pluselig mere
dette er en ny begivenhed
som er helt og holdet sin egen
den energi som man er sjælens
energifelt som man forstår det
man møder med åbne arme og
ser det som en helt
der lige har vundet en medalje
som tidens ånd følger med
det er som om en fortælling
hvor alt ses i perspektiv
det er kroppens udvikling
hvor man en går hen

 

Livets centrum

at se at mærke at føle
det hele svæver
tiden er ikke forbi
Alt ses klart og tydeligt
Man ser det som en farve på himmelen
Man ser det på tværs af bygningen
Som et stort ur der tikker
Man ser det som en stille tid
hvor tiden blot er begyndt
man ser det som et mirakel og møder
Det med sit blik
kan ses med det blotte øje
At skilles at mødes
På en universal vandring
Det er blot urets tikken
at se det guddommelige i universet
som centrum af det hele
bygger man et højhus som
en ny beskæftigelse
På at livet ikke står stille
Det er tros alt vinden der bevæger sig
på det genkendelige i tiden
Som en skille væg imellem
Blomstre der liv og årendes gang
Vokser og føler det forandres
Alt har sin gang med året derpå
man ser det forjættede billede af et billede
på væggen og et puslespil Bliver lagt

 

Returknap

copyright Digthaven™ 2000-2005