Digthaven - logo

 

Returknap

Udgivet d. 12. oktober 2005

Digt af

Lars Buur Nørlev

 

 

Flaskesamleren.

Omme i parken ved middagstid
Møder du iblandt tulipaner og tusindefryd
En ældre herre med forårsløv i skægget
Og en lille bowler hat på ægget
Med et hullet smil på læben og øjne klare blå
Betragter han svalernes lette dans på må og få

Han sidder der, så stille på bænken
Byder du ham, tager han gerne imod skænken
Med en sommerblomst i knaphullet
Retter han på jakkesættet der er gennemhullet
Med pilsen som eneste ven klare han dagen og vejen
Klare han livets sorger for han er nemlig helt sin egen.

I parkens gule blade blæser en efterårsvind
Den søger videre og rammer en ubarberet kind
Blomsten er visnet tilbage er kun stilken
De visne blade fejer afsted om hans sko der ikke passer helt
Fuglene er væk men han har stadig sit smil
Otte pils har han tømt siden sidste vil.

En bidende vinterkulde smyger sig om hans krop
Med rystende hænder trækker han tæppet højere op
Der er daggammel frost i hans skæg
Han drikker hver eneste krone op han har tjent
Han sidder der på bænker blandt stikkende tjørnekrat
Hans øjne stirre sørgmodigt frem for sig med et blik så uendelig træt.

Parkens buske folder sig ud i lysegrøn flor
Tulipaner og jasmin spire frem af den lune jord.
Et barn leger med en bowlerhat det fandt i en hæk
Et kæreste par sidder og kysser på bænken, den gamle er væk.
Vinterens kulde var mere end hans krop kunne arnen
Selvom han til sidst byttede pilsen ud med sprit for at holde varmen.

 

Returknap

copyright Digthaven™ 2000-2005