Digthaven - logo

 

Returknap

Udgivet d. 12. oktober 2005

Digt af

Nadja Engsig

 

 

Indisk frihed

Den indiske glæde, varme,
får mine exentriske sider til at gløde,
drømmer mig ind i en anden verden.
Karry i min næse,
maven bevæger sig til musikken,
Oh Indien, mit Indien.

Dem diya nomo bandhiya,
lad mig mærke jeres stemning,
få mig til at længes.
Min turban på hovedet,
rører ved min pande,
en lille plet giver sig til kende.

I får mig til at drømme som en gal,
giver mig en følelse,
der er svær at beskrive, svær at håndtere.
Min krop bevæger sig saligt,
læner mig tilbage i solen,
nyder storbyens larm.

Indisk frihed, indisk tilkendegivelse,
lad os glemme al elendighed for en stund,
bare lyt til Indiens stemme.
Du synger om en tabt verden,
en tabt identitet, om et Indien i frihed,
åh, jeg hører dig.

Forfør mig med timian, med musik,
elsk mig med al din magt,
begær mig med al din kultur.
Omfavn mig som en slange,
kys mig som lyden af en fløjte,
Indien, mit Indien.

 

Returknap

copyright Digthaven™ 2000-2005