Digthaven - logo

 

Returknap

Udgivet d. 26. februar 2006

Digt af

Camilla Lander Bæk

 

 

Smuk og fascinerende
flammerne slikker og kærtegner hendes nøgne hud
vild og inderlig
krævende
hun strækker sin hungrende tunge
ud efter dig,
hun vil have mere
kan aldrig få nok
slave af hans kød
rækker og strækker hun sig
kom -
lad mig røre dig
lad mig tage dig -
hun hvæser ivrigt
slikker sig frodigt om munden
hun ser sit snit og springer
er så ivrig efter at nå
at hun ikke kan stoppe
grådigt opsluger hun alt hvad hun møder
men bliver aldrig mæt
hun er ivrig
vil ikke vil bremses
hun føler sig helt uimodståelig
favner alt på sin vej
lader intet tilbage
hun er uovervindelig,
nu vrider hun sig
skuler imod himlen
hvem vover at udfordre hende
hun tager endnu et spring
puster sig op til kamp
endnu engang vrider hun sig i smerte
slikker sine sår
en let væske siver ned fra oven
den svider hende
den klare væske danser let hen over hendes ryg
hun hvæser og sprutter
slikker med hele hendes inderlighed op imod dråberne
for at slå dem ihjel
men hun kan ikke
hun synker i knæ
hun prøver at rejse sig
kæmper i håb om at finde en frist
hvor - sukker hun
ligegyldigt hvor hendes tunge søger
er der intet der frister
hendes legeme svider
hun forsøger at strække sig
den sidste våde dråbe flyder kvælende henover hende
hun syder modstræbende hen
en tyk blød aske er hendes uudslettelige spor
her herskede hun
her levede hun
her åd hun alt
her mærkede hver en frist hendes faste favn
og intet slap fri,
nu føles hun bemægtiget
alt er dødt omkring hende
men der skal blot en lille frist til
en lille gnist er nok til at vække hende
kom til mig -
elsk mig -
synes man stadig at høre hende kalde
fra skyggernes land

 

En følelse af ensomhed
overvældende håbløshed
vælter op i mig
dyb og fortærende ligegyldighed
fylder sindet med sorg
tårerne presser på,
langsomt
men bevidst
falder jeg ned i depressionens dybe kløft
fyldes af mørke og kvælende tåger
tilværelsen synes at være
grotesk og dyster,
det er dét dødsensfarlige sted
mellem liv
og den pinefulde død
mørkt blod
fosser ned af kløftens kolde vægge
lugten er uforglemmelig
sammen med lyden
af smertens skrig
dannes uanede tanker
længst forglemte minder
vækkes til live
med et sæt vågner jeg
badet i mareridtets beroligende sved
sindet er forvirret
- chokeret
men pludselig er alt klart
som en gammel ven
tager depressionens mørke tåger
imod mig igen.

 

Returknap

copyright Digthaven™ 2000-2006