Digthaven - logo

 

Returknap

Udgivet d. 26. februar 2006

Digt af

Mirna Hanna

 

 

Om Dig.

jeg kigger ud af mit vindue ser ikke et levende myre, kigger op til stjernerne og
ser dig smile til mig helt uskyldigt som du var...
dine øjne fik mig til at glemme alt der var omkring mig, du tog mig helt bort, havde
bare lyst til at stå ude på gaden og råbe højt hvor lykkelig du gjorde mig dag efter dag.
jeg ved du nogen gange tænkte på den dag vi mødtes det var helt fantastisk som om
det var MEANT TO BE...

Før i tiden troede jeg ikke på skæbne og den slags, men du viste mig at alt sker i
denne verden gud har skabt os i.
hvis du bare kun var her igen ville jeg aldrig give slip på dig et sekund, og følge
med dig som den næste romeo og julie.
kærligheden er ikke en frygt for mig, men frygt er at miste den man elsker på jorden...
i min tid har jeg oplevet nok skam, lært at stå i mine egne fod og sige fra og til
lære hvad det er jeg vil med livet, men nu lever jeg ikke kun for mig selv, men osse for dig...

Selvom jeg aldrig kommer til at se dig igen så vil jeg altid huske dig for den
vidunderlig menneske du var og lærte mig kærligheden i en tid...
Og selvfølgelig ikke glemme de fantastiske smukke grønne øjne der slæbte mig fra
sted til sted og fik aldrig fred...

Et minde der stadig lever i mig fra altid

 

Returknap

copyright Digthaven™ 2000-2006