Digthaven - logo

 

Returknap

Udgivet d. 20. april 2007

Digte af

Ingrida Jasvina

 

 

Killing truth

Jeg kan huske det øjeblik hvor vi kiggede hinanden i øjnene,
Og da en morderisk sandhed tog kontrollen.
Du åbnede mine øjne for omverden
Og det gik op for mig,
Hvor meget jeg egentlig er ude for verdenen
Og hvor lidt jeg betyder for den.
Jeg har hele tiden været jægeren,
Men er jeg nu byttet?
Det er den morderiske sandhed,
At jeg ikke betyder noget som helst,
Men er blot en del af den kolde verden.

Alive again

Offeret føler ensomheden sænke sig i sin sjæl.
Han skriger efter hjælp,
Men ingen hører ham.
Offeret leder efter trøst,
Men han finder ingen.
Offeret spørger efter kærlighed,
Men ingen giver ham den.
Offeret leder efter lys på den anden side.
Det lys finder han!
Kniven var skarp og fik blodet til, at løbe.
Han så lyset og følte i det i hele sin sjæl.
Offeret så sig selv i live igen!


Ensomme ulv…

Gråden tapper os for kræfter,
og efterlader blot et tomt rum.
Vi føler os alene og efterladte.
Vi ønsker os langt væk, så
langt væk ingen kan nå os.
Men alligevel står vi stædigt fast, og
nægter at lade andre hjælpe os.
Eller styre os!
Som en ensom ulv, der
stærkt holder afstand til flokken.
Indtil ensomheden overmaner, og
den vil prøve at søge tilbage til flokken.

Du fredens ven

Jeg føler hvordan min sjæl er,
Som en storm der raser over havet
Men pludselig kommer følelsen af fred,
da du, fredens ven raser stille med.
Så klart og lyst skinner du tyst,
mens jeg hører din sangstemme på lige fod,
med bølgens gang.
Intet kan erstatte dig du, fredens ven,
og det skal du vide!


Vindens hvisken….

Vinden hvisker dit navn,
sammen med sin syge ravn
Det navn du ville have.
Det navn du søgte.
Det navn du savnede.
”Du vil få det”, hvisker vinden blidt,
men da græd du vildt.
Dit sande jeg vil blæse væk,
også vil de alle tro du var mæt.
Men i stedet føler du dig syg
og prøver at søge ly.
For nu føler du dig som en anden,
men da kommer ravnen.
Synger sin hæse sange,
så du husker dit sande jeg!


I den døde nat

Jeg så hende i den døde nat,
jeg så min sjælesøster.
Datteren af natten,
Datteren af det endeløse mørke,
som ser på mig med sine mørke øjne!

Ja hun så mig i den døde nat,
ja hun så mig i den døde nat
Hvor alt var mat.
Tyst og tavst.
Mørkt og klamt.
Men når hun så mig; datteren af mørket,
Blev det hele mørkere.

Jeg så hende i min døde nat,
jeg så min sjælesøster.
Datteren af dagen,
Datteren af det fjerne lys,
som ser på mig med sine lyse øjne!

Ja hun så mig i den døde nat
Hvor alt var mat.
Tyst og tavst.
Mørkt og klamt.
Men når hun så mig; datteren af dagen,
Blev det hele lysere.

Vi så hinanden i den døde nat,
vi så hver vores sjælesøster.
Datteren af natten,
Datteren af dagen,
Som ser på i hinanden,
med sorgmodige øjne!


Ja vi så hinanden i den døde nat
Hvor alt var mat.
Tyst og tavst.
Mørkt og klamt.
Men da vi så hinanden; datteren af natten.
Og datteren dagen.
Blev vi pludselig klar over, at v i var ;
Åndesøstre for alt tid!

Homeless, homeless spirit

The homeless spirit call
on the home it never had.
But no answers came back
And the angles isn’t there.

Homeless, homeless spirit…
So weak,
so sick,
but so strong.
Still seeking for the home it never had.
So sad… so sad…

The homeless spirit call
on the friends it never had.
But no answer came back.
And the angels is a lie.

Homeless, homeless spirit…
So weak,
so sick,
but so strong.
Still seeking for the friends it never had.
So sad… so sad…

The homeless spirit call
on the heartless god.
But no answers came back.
And the angels isn’t alive.

Homeless, homeless spirit
So weak,
so sick,
but so strong.
Still seeking for the heartless god,
Who had just left the homeless spirit.
So sad… so sad…

So sad… so sad…

So sad…

I dagens mørke…

Måske kan vi engang mødes ansigt til ansigt,
en nat under stjernerne, et sted hvor der ingen tidsbegræns hersker…
Men den tanke er ligesom en drøm.
Et sønderknust ønske fra mig,
Som sikkert aldrig vil gå i opfyldelse,
For det er blot en lys tanke i dagens mørke.

Men måske, for min tanke om ønsket er bare en drøm.
Der kan blive til virkelighed,
Hvis du bare et øjeblik vil tage min hånd, og fører mig ud i natten…
Hvor stjernerne vil skinne klart i dine øjne,
Og synliggøre dine tårer,
Tårer der har været skjult for længe i dagens mørke.

Måske kan det ske, at du tager mig med,
Men jeg vil ikke sige du vil, men jeg håber du vil tage min hånd…
Tårerne vil stryge over dine kinder,
Mens jeg lægger min hånd på dit bryst,
Og mærker din hjerte pulsere svagt af sorg.
Sorg der har været skjult for i dagens mørke.


 

Returknap

copyright Digthaven™ 2000-2007