Digthaven - logo

 

Returknap

Udgivet d. 20. april 2007

Digte af

Nadja Engsig

 

 

Itu

Spred dine vinger og vis dem
at du ikke længere er inficeret.
Vis dem alle at du vandt i sidste ende
vær en inspiration for de,
der netop nu kæmper for værdighed.
Vær deres muse som du var min.

Der var tider hvor du elskede jorden
tider hvor du elskede vandet,
nød luften og lydene,
nu er du det hele selv.
Jeg planter træer på dit legeme,
bader i dine tårer.
Jeg holder fast ved glæden for din skyld,
holder fast i fortiden for min.

Det er ikke længere som det var dengang
alt er ændret og ødelagt.
De var som små soldater der aldrig gav op,
som en ring du aldrig tager af.
Din skæbne blev beseglet for tidligt,
vores liv eksisterer ikke længere.

Det var på grund af dig at jeg skrev,
evnen blev ramt af cancer.
Alt er ændret og ødelagt.

----------------------------------

Vanvid

Du var alt og mere end det
kravler på gulvet og klynger mig til håbet om
at du vil blive hvor du er

Jeg nægter at sætte punktum eller forstand på papir
selvom du slet ikke var, så var du det alligevel

Jeg må ændre fortiden, ændre det der var
redde hende fra vanviddets rand

Har du hørt det
at hun er gået fra forstanden
det er dét din forsvinden har gjort
hun går og tror du er hos hende
at hun ser dig hører dig taler med dig

Selvom tanken om dig som en ånd i væggene er fristende
må jeg sætte en stol for døren

Du er ikke længere velkommen herhjemme
du er nødt til at blive der hvor du er
ellers er der ingen af os der holder det her ud

Hun er vanvittig
vi savner dig
du må forsvinde

 

Returknap

copyright Digthaven™ 2000-2007